Foredrag
Jeg kan i øjeblikket tilbyde fire foredrag: “konstruktiv kommunikation og konflikthåndtering” til personalegrupper.”Fra dommer til coach” til personel i børneinstitutioner og skoler. “Berig eller bekrig dine omgivelser” til unge mellem 14-20 år samt “Konfliktens ABC – kommunikation og konflikthåndtering for elever” til elever på mellemtrin og udskoling. Nedenfor følger en beskrivelse dem alle.
Konstruktiv kommunikation og konflikthåndtering – Et foredrag der giver jer en positiv- og effektiv tilgang til kommunikation og konflikthåndtering i dagligdagen.
Hvad skete der lige der? Et spørgsmål vi ofte stiller os selv efter en super kommunikation, hvor alt bare lykkedes. Et spørgsmål vi også ofte stiller os selv efter en kommunikation, hvor alt gik galt. Spørgsmålet stilles både i samværet med vores familie, blandt kolleger eller sammen andre, der påvirker os i vores daglige liv(borgere, patienter, pårørende…). I “Konstruktiv kommunikation og konflikthåndtering” belyser jeg, hvad der skete lige der. Hvad gjorde kommunikationen så god. Hvad gjorde den så ond. Hvad sker der i os, når andre går over vores grænse? Hvilke “knapper” kan de trykke på hos os? Hvordan kan vi komme videre, så vi styrer konflikten frem for at lade den styre os?
I foredraget bliver alt præsenteret, så det er lige til at bruge i en hektisk og udfordrende dagligdag. Foredraget giver jer først og fremmest en fælles indsigt, der kan bygges videre på. Det giver mentalt overskud til at håndtere en supertravl og spændende hverdag. Det giver en uforglemmelig oplevelse med masser af grin, alvor og et indblik i kommunikationens enorme kraft.
Målgruppe
Foredraget henvender sig til alle der dagligt arbejder i en hektisk hverdag med stor mellemmenneskelig kontakt (folkeskoler, efterskoler, sundhedspersonale, seminarier, institutionere, erhvervsliv…).
Varighed
2 timer .

“Fra dommer til coach” - Konflikthåndtering i børnegrupper
Oplever du nogen gange, at ende med at placere skyld eller skælde ud, når du oplever konflikter mellem børn? Bliver du drænet for energi og fanget i de hårde og destruktive følelser, som børnene har oplevet i konflikten? Ønsker du at give barnet redskaber, så det bedre kan navigere i relationers udfordringer? Gennem dette foredrag giver jeg redskaber, metoder samt indsigt til at skabe vind – vind konflikter for børn.
Foredraget starter med en grundig gennemgang af kommunikationsfarverne (se punktet metode for yderligere beskrivelse af dette). I del to af foredraget fokuserer vi på konflikthåndteringen i børnegrupper. Vi ser på, hvordan man kan coache børene i konflikters indledende fase mens konflikten er i gang samt efter konflikten er bragt til ophør. Målet er at give børnene værktøjer til selv at kunne håndtere konflikter på en konstruktiv måde. Målet er at hjælpe børnene til at reflektere på deres egen rolle i konflikterne. Målet er at skabe indsigt, tillid og inklusion.
Foredraget tager udgangspunkt i principper, jeg selv har skabt samt moderne mediationsprincipper. Foredraget holdes på en jordnær, konkret og humoristisk facon.
Målgrupper
Lærere, pædagoger,forældregrupper eller andre der ønsker at skabe trivsel for børn i daginstitutions-/ folkeskolealderen.
Varighed
1,5 til 2,5 timer

Berig eller bekrig dine omgivelser - fællesskabet er på spil
Evnen til at kommunikere konstruktivt har aldrig været vigtigere for de unge. Jeg tænker her på evnen til at kunne indgå i et fællesskab, hvor man både skal tilgodese sine egne interesser, muligheder og behov og samtidig kunne respektere andres. Evnen til at kunne og turde sig fra, men at kunne gøre det på en måde, så man ikke krænker andre, er essentiel. Kort sagt evnen til at berige frem for at bekrige andre.
I en mere globaliseret verden, hvor man skal kunne acceptere andres forskelle og hvor man skal kunne udnytte forskellene til at tænke innovativt, spiller kommunikationen en helt central rolle.
Overalt hvor kommunikationen eksisterer, vil der opstå konflikter. De unge har en fantastisk mulighed for i en tidlig alder at lære, hvordan konflikter ikke bør frygtes, men kan håndteres så man opnår respekt, tillid og indsigt til og fra sine omgivelser.
I dette foredrag giver jeg de unge en indsigt i kommunikationens og konflikthåndteringens væsen. Det gøres konsekvent ved på en jordnær og humoristisk måde at inddrage de unge selv under foredraget.
Målgruppe
Foredraget henvender sig til unge mellem 14 og 20 år.
Varighed:
Ca. 1,5 til 2 intensive timer

Konfliktens ABC – kommunikation og konflikthåndtering for elever
Har I fokus på kommunikation og konflikthåndtering hos eleverne på jeres skole? Ønsker I en fælles indsigt til gavn for relationerne både imellem eleverne samt imellem eleverne og personalet? Ønsker I at eleverne skal have redskaber til selv at håndtere konflikter? Ønsker I en foredragsholder, der har enorm erfaring med at møde eleverne, hvor de er og rykker dem ved at tale deres sprog? Hvis svaret er ja til spørgsmålene, er dette foredraget for jeres skoles elever (og lærerne er også velkomne).
Der er fuld fart på, når jeg på en humoristisk og jordnær facon formidler komplekse begreber og teorier til eleverne. Begreber som kompromisets kunst, alliancer, kommunikationsfarver, hulemandsadfærd, spejlneuronsteori og personlig grænsesætning får en helt klar betydning og substans for eleverne. Eleverne møder hulemanden Runut, alliancemageren Runea, får set hvordan en konflikt bliver farlig, når den eskalerer for langt, får lært at håndtere en konflikt ved at se en sag fra flere sider og meget mere. Det er en uforglemmelig oplevelse med masser af læring for alle deltagere, unge som gamle.
Varighed
1,5 til 2 timer
Målgrupper
Elever på mellemtrin og udskoling (samt deres lærere).
Målgrupper
Elever på mellemtrin og udskoling (samt deres lærere).